Er de gode tider forbi for kobber?

Ikke desto mindre er det muligt at opbygge en meget positiv sag for kobber, da det har mange anvendelsesmuligheder. Kobber spiller en grundlæggende rolle inden for telekommunikation, transport og elektricitet takket være unikke egenskaber såsom korrosionsbestandighed, høj konduktivitet, brandsikkerhed og genanvendelighed, hvilket gør det ideelt til mange industrier. Kobber er dog ikke uerstatteligt – andre materialer såsom aluminium eller sølv kan fungere som erstatning i tilfælde af forsyningsproblemer eller kraftige prisstigninger. Den grundlæggende årsag til kobbers brede anvendelse er materialets alsidighed, men det gælder ikke altid til enhver pris. I løbet af de sidste fem år er kobberpriserne steget kraftigt. På det seneste er tendensen dog vendt, hvilket dels skyldes stigende lagerbeholdninger, mens efterspørgslen fra Kina fortsat er vanskelig at forudsige.

For nylig annoncerede Tesla et produktionsmål på 20 millioner køretøjer om året. Hver Tesla-bil bruger omkring 10-82 kg kobber, hvilket svarer til den samlede kobberproduktion i USA og Mexico. Selvom denne udtalelse lovede godt for kobberefterspørgslens fremtid, blev den senere revideret og anset for urealistisk, hvilket fremhæver en potentiel svaghed, når analytikere beregner kobberefterspørgslen. Nogle af prognoserne er baseret på optimistiske skøn, hvor man ser bagud for at afgøre, hvad det vil betyde for kobberpriserne. Derfor er det vigtigt at huske, at nogle prognoser jo er lige netop prognoser. Samtidig skal det understreges, at kobber betragtes som en vigtig brik i verdens bestræbelser på at nå klimamålene, eftersom det anvendes i vindmøller, solpaneler og energilagringssystemer.

Hvad angår udbuddet, kommer de største producenter fra Chile, Peru og Congo. Lige nu har mineselskaberne kobber nok til at imødekomme verdens efterspørgsel, eftersom lagrene vokser, men analytikerne frygter, at der kan opstå mangel på kobber som følge af de aktuelle miljøtendenser og den stigende efterspørgsel. Det kunne tyde på en fremtidig stigning i kobberpriserne, i hvert fald indtil producenterne kan øge kapaciteten eller etablere nye miner. Etablering af nye miner er dog en lang proces, som tager omkring 10-15 år, efter at der er konstateret forekomster, hvilket betyder, at udbuddet er meget fastlåst. Det kræver store investeringer, som først giver afkast langt senere.

En yderligere udfordring for producenterne er at få de nødvendige tilladelser til at starte processen. Selvom mange af kobberets anvendelsesområder er miljøvenlige, har undersøgelser vist, at det modsatte er tilfældet for udvinding, hvilket fører til, at projekter møder modstand, bliver forsinket og fører til øgede omkostninger, der påvirker projektets rentabilitet. Derfor er investeringerne i det røde metal stadig lave, men de forventes at stige. Det er også vigtigt at bemærke, at det er usandsynligt, at vi løber tør for kobber, da det ikke forbruges på samme måde som andre råstoffer. Når den oprindelige brug er overstået, kan kobberet genbruges flere gange uden at miste sin oprindelige ydeevne. Kobber har dog ofte lange brugscyklusser, hvilket betyder, at udbuddet stadig skal øges for at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Endelig er kobber et interessant case, som har befundet sig i en såkaldt supercyklus. Udsigterne for kobber er fortsat positive, da efterspørgslen ser ud til at være langsigtet. Men det er vigtigt at være forsigtig med prognoser, eftersom de kan være baseret på urealistiske og optimistiske grundlag. For den investor, der kan se ud over overskrifterne og danne sig en selvstændig opfattelse, vil der sandsynligvis opstå muligheder – hvorvidt det så er at gå langt eller kort, må fremtiden afgøre.