Globale geopolitiske risici stiger

I skrivende stund er USA og de europæiske NATO-allierede uenige om præsident Trumps krav om at overtage Grønland fra Danmark. Det er en direkte trussel fra en NATO-allieret (USA) mod en anden (Danmark). Som gengældelse indførte præsident Trump 10 % told på otte europæiske NATO-lande fra den 1. februar og øgede den til 25 % den 1. juni. Fire af disse lande er nordiske, og seks er medlemmer af EU. Disse handlinger bringer handelsaftalen mellem USA og EU, som blev færdiggjort i sommeren 2025, i fare. Højere toldsatser mellem USA og EU kan føre til højere inflation og renter i begge regioner.

USA står for over halvdelen af NATO's militærudgifter. De europæiske medlemmer har været afhængige af USA for at få beskyttelse, primært mod trusler fra Rusland. Efter sit valg til præsident i 2016 og igen i 2020 pressede Trump andre NATO-medlemmer til at øge deres militærudgifter fra 2 % til 5 % af deres BNP. Den 25. juni 2025 gik de andre NATO-medlemmer endelig med til det højere krav på 5 % inden 2035.

Ruslands invasion af Ukraine i 2022, USA's krav om, at de europæiske stater skal øge deres forsvarsbudgetter, samt USA's militære angreb på Venezuela og trussel om at overtage Grønland har alle øget værdien af de europæiske forsvarslagre betydeligt. Når USA forsøger at overtage territorium fra en NATO-allieret, Danmark, er Europas konklusion, at de må udvikle deres egne militære kapaciteter, som indtil nu hovedsageligt er blevet leveret af USA.

I de senere år er forsvarsaktier blevet et populært emne blandt børsmæglere og fondsforvaltere. Eksempler på europæiske forsvarsaktier er Rheinmetall, Saab, BAE Systems, Renk Group, Airbus SE og Safran SA. Siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022, er Saab AB's markedsværdi vokset fra næsten 29 milliarder SEK til omkring 400 milliarder SEK (se grafen nedenfor). Denne stigning i aktiekursen skyldes også forventningerne om, at Europa vil øge sine indkøb fra europæiske forsvarsvirksomheder og mindske sine indkøb fra amerikanske virksomheder.

Spørgsmålet om, hvordan disse kraftigt øgede europæiske militærbudgetter vil blive finansieret i løbet af det næste årti, er ikke blevet diskuteret ret meget. På et tidspunkt, hvor Europa står for omkring 25 % af det globale BNP, er dette spørgsmål vigtigt, ligesom spørgsmålet om deres potentielle indvirkning på de fremtidige markedsrenter. Der er tre måder at finansiere sådanne øgede udgifter på: En mulighed er at hæve skatterne. En anden mulighed er at reducere udgifterne på andre områder, f.eks. sundhed og uddannelse. Den tredje mulighed, som er den mest politisk hensigtsmæssige måde at undgå at gøre vælgerne vrede på, er, at de europæiske stater øger deres låntagning for at finansiere forsvarsinvesteringer. Men EU-landenes gennemsnitlige statsgæld er allerede over 80 % af BNP, og Storbritanniens er over 90 %. Store europæiske lande som Frankrig, Italien og Spanien har en statsgæld på over 100 % af deres årlige BNP. Hvis EU-landene skulle øge forsvarsudgifterne fra 2 % til 5 % af BNP og vælge at låne, ville deres gæld stige fra 80 % til 110 % af BNP inden for ti år. Det vil sandsynligvis også få de europæiske landes kreditværdighed til at falde, hvilket vil resultere i højere markedsrenter.

En løsning på Grønlandskrisen kan føre til et opsving på aktiemarkedet. For eksempel kan den amerikanske højesteret i en kommende dom afvise nogle eller alle Trumps tidligere toldforslag i en kommende dom. Dette er dog ikke garanteret. Den langsigtede forpligtelse til at bevæbne Europas forsvarsstyrker vil lægge et opadgående pres på markedsrenterne i mange år fremover.

Pr. 16. januar 2026 havde 7 % af S&P 500-virksomhederne rapporteret deres resultater for 4. kvartal 2025. Ifølge Earnings Insight rapporterede 79 % af disse virksomheder en positiv overraskelse i indtjeningen pr. aktie (EPS), mens 67 % rapporterede en positiv overraskelse i omsætningen. Indtil videre er den gennemsnitlige EPS-overraskelse for S&P 500-virksomheder 5,8 %, hvilket er et fald fra 6,6 % i 3. kvartal 2025. I den finansielle sektor, hvor syv store banker aflagde regnskab i sidste uge, rapporterede 69 % af virksomhederne en positiv EPS-overraskelse på gennemsnitligt 0,5 %.

De amerikanske virksomheder Johnson & Johnson, Charles Schwab og Prologis skal efter planen offentliggøre deres Q4 2025-rapporter onsdag den 21. januar. Det svenske selskab Avanza forventes også at rapportere sine kvartalsresultater. Dagens makroøkonomiske nyheder begynder med offentliggørelsen af Storbritanniens forbruger- og producentprisindeks for december samt CBI's rapport om industrielle tendenser for januar. IEA vil også offentliggøre en månedlig olierapport. USA offentliggør data om ventende boligsalg for december og byggeudgifter for oktober.

Torsdag den 22. januar er det planen, at følgende amerikanske virksomheder skal offentliggøre deres kvartalsrapporter: Intel, GE Aerospace, Procter & Gamble, Intuitive Surgical og Abbott Laboratories. Samme dag vil de svenske virksomheder EQT, Essity og Investor, den danske virksomhed Tryg og den franske virksomhed LVMH også offentliggøre deres resultater for 4. kvartal 2025. Dagens makroøkonomiske nyheder begynder med Sydkoreas BNP for 4. kvartal og handelsbalancen for december. Vi får også en tillidsindikator fra husholdningerne i eurozonen for januar (se grafen nedenfor) og en rentemeddelelse fra Norges Bank. Fra USA får vi ugentlige tal for arbejdsløse, BNP for 3. kvartal og personligt forbrug og inflation (PCE) for november samt ugentlige olielagerdata fra energiministeriet og Kansas Fed-indekset for januar.

Fredag den 23. januar er det planlagt, at det svenske firma Ericsson skal rapportere sine resultater for 4. kvartal 2025. Makronyhederne vil blive domineret af offentliggørelsen af januar måneds Purchasing Managers' Index (PMI) fra Japan, Indien, Frankrig, Tyskland, Eurozonen, Storbritannien og USA. I Japan offentliggøres forbrugerprisindekset for december og en rentemeddelelse fra Bank of Japan. I Europa forventes detailsalgsdata for december fra Storbritannien og en tillidsindikator for januar fra den franske industri. I USA er Michigan-indekset for januar planlagt.

Fornyede handels- og toldspændinger mellem præsident Trump og EU har fået S&P 500 til at falde, og det handles nu på 6.830-støtteniveauet, som MA50 giver. Det næste nedadgående niveau er omkring 6.745. Den bearish rising-wedge-formation er brudt sammen, og mønsteret tyder på, at niveauerne omkring 6.600 kan nås. I denne situation er det kun for de modigste investorer at købe dykket på kort sigt. Det er også værd at bemærke, at den 10-årige amerikanske statsrente er begyndt at stige relativt hurtigt. Fortsatte stigninger i de amerikanske renter vil sandsynligvis ikke gavne aktierne.

NASDAQ-100 handler også på 25.150-supportniveauet. Det næste niveau, man skal holde øje med, er MA100, som i øjeblikket ligger på 25.891, og et brud under dette niveau kan potentielt føre til et fald til omkring 24.000. Hvis renterne fortsætter med at stige, vil NASDAQ-100 sandsynligvis blive påvirket mere negativt end S&P 500.

DAX er faldet kraftigt og handler i øjeblikket under 20-dages glidende gennemsnit, men over støtteniveauet på omkring 24.500. Hvis dette niveau brydes, kan det næste mål være 24.000.

Efter et stærkt rally er OMXS30 vendt tilbage til den opadgående trendkanal. MA20, som i øjeblikket ligger på 2.918, fungerer som det første støtteniveau, tæt fulgt af 2.900 og gulvet i den stigende trendkanal.

EMA 9: 9-dages eksponentielt glidende gennemsnit

Fibonacci: Der er flere Fibonacci-linjer, som bruges i teknisk analyse. Fibonacci-tal er en sekvens, hvor hvert efterfølgende tal er summen af de to foregående tal.

MA20: 20-dages glidende gennemsnit

MA50: 50-dages glidende gennemsnit

MA100: 100-dages glidende gennemsnit

MA200: 200-dages glidende gennemsnit

MACD: Konvergensdivergens for glidende gennemsnit