En kaotisk uge for den norske oliefond

Fonden købte en ejerandel på 1,3 % i BSEL i 2023 og øgede denne til 2 % i 2024. Ved udgangen af 2024 var investeringen cirka 15 millioner dollars værd. Siden krigen begyndte den 7. oktober 2023, er aktiekursen steget med over 500 %. Ud over sin investering i BSEL havde fonden ved udgangen af 2024 ejerandele i 65 forskellige israelske virksomheder til en samlet værdi på knap 2 milliarder dollars. Pr. tirsdag den 12. august 2025 har fonden solgt hele sin ejerandel i BSEL og flere andre israelske virksomheder. Den ejer dog stadig aktier i 44 forskellige israelske selskaber.

Fondens samlede værdi nærmer sig nu 2 billioner dollars, hvilket svarer til 1,5 % af værdien af alle børsnoterede virksomheder i verden. Fonden blev oprettet i 1990 for at investere og forvalte Norges nyfundne rigdom, efter at der blev fundet olie i Nordsøen i 1969. Ideen bag fonden var at beskytte den norske økonomi mod udsving i olieindtægterne. Den skulle også fungere som en økonomisk reserve og en langsigtet opsparingsplan, så både nuværende og fremtidige generationer i Norge kunne få glæde af olierigdommen. Regeringen må hæve op til 3 % af fondens værdi hvert år, hvilket svarer til næsten 20 % af statsbudgettet.

De største investeringer i fonden inkluderer teknologigiganter som NVIDIA, Microsoft, Apple og Amazon. Disse aktier udgør en betydelig del af fondens samlede beholdning med ejerandele på henholdsvis 1,32 %, 1,35 %, 1,25 % og 1,17 %. NVIDIA er i øjeblikket fondens største investering målt i værdi i norske kroner. Over de seneste tre år er aktien steget med mere end 875 %, primært drevet af AI-boomet. For nylig har NVIDIA sammen med AMD indgået en aftale med den amerikanske regering om at betale 15 % af deres indtægter fra Kina for at sikre eksportlicenser til landet på grund af nationale sikkerhedshensyn.

Investeringer i teknologisektoren har givet store afkast for oliefonden. Microsoft, som i øjeblikket er fondens næststørste investering målt i værdi i norske kroner, har klaret sig godt de seneste år med en stigning på over 150 % de seneste fem år. Fonden offentliggjorde tallene for første halvår af 2025 den 12. august, som viste et afkast på 698 milliarder norske kroner, svarende til næsten 65 milliarder amerikanske dollars.

Fonden investerede også i 65 forskellige israelske virksomheder, herunder en ejerandel på 1,2% i Next Vision Stabilized Systems, en virksomhed, der producerer kameraer til droner. En af deres største kunder er det israelske militær. Ifølge Aftenposten, en førende norsk avis, har krigen i Gaza bidraget til øgede indtægter for virksomheden, hvilket har ført til højere udbytter for aktionærerne, herunder oliefonden. Det beløb, fonden modtog i 2024, er endnu ikke blevet oplyst.

I 2004 blev Etisk Råd oprettet for at sikre, at fondens investeringer følger visse retningslinjer. Fonden må ikke investere i virksomheder, der direkte eller indirekte bidrager til drab, tortur, frihedsberøvelse eller andre krænkelser af menneskerettighederne i konfliktsituationer eller krige. Modsat hvad mange tror, er fonden dog tilladt at investere i nogle våbenproducenter, da kun visse våben, som atomvåben, er forbudt ifølge de etiske retningslinjer. Flere israelske virksomheder er tidligere blevet udelukket fra fonden på grund af brud på international lov og menneskerettigheder. Fonden har også tidligere trukket sig ud af virksomheder, der producerer tobak og kul.

Den norske kapitalforvalter KLP, som har aktiver for omkring 114 milliarder dollars, har stort set trukket sig ud af israelske virksomheder. Oliefonden har derimod stadig omkring 4 milliarder dollars investeret i forskellige israelske virksomheder, som KLP helt har udelukket fra deres porteføljer. Årsagen til KLP’s eksklusion er bekymringer om virksomhedernes involvering på Vestbredden og i Gaza. Det bliver interessant at se, hvad oliefonden beslutter at gøre med sine resterende investeringer i israelske virksomheder, og hvilke de eventuelt vil trække sig fra efter pres fra offentligheden.

På trods af den seneste uro omkring fonden fortsætter den med at levere stærke afkast. Teknologigiganterne NVIDIA og Microsoft er klart de største investeringer i oliefonden og har givet betydelige afkast de seneste år. Begge aktier handles tæt på deres rekordhøje niveauer. Spørgsmålet er, om de fortsat vil give solide afkast, eller om festen er ved at være slut? Oliefonden har ikke annonceret planer om at sælge sine ejerandele i disse virksomheder. Siden fondens oprettelse i 1990 har den leveret stærke resultater og nåede en værdi på 1 billion dollars i september 2017, hvilket svarer til en tretten-dobling siden 2002.