Forsvarsindustrien: Et vendepunkt på vej?

Den nordatlantiske forsvarsalliance (NATO) er en af de største alliancer i verden. I over 80 år har NATO og USA spillet en afgørende rolle i forhold til at bevare freden i Europa. Men siden Ruslands invasion af Ukraine har situationen ændret sig – freden er mere usikker og kan ikke tages for givet. Desuden kan skiftende politiske prioriteter og forskellige nationale interesser få nogle lande til at revurdere deres sikkerhedspolitik.

Allerede før han blev præsident, opfordrede Donald Trump NATO-landene til at øge deres forsvarsbudgetter markant. Han har længe kritiseret flere lande for ikke at opfylde det såkaldte 2 %-mål og beskyldt dem for at bruge for få penge på forsvar. Målet indebærer, at hvert NATO-land skal afsætte 2 % af sit bruttonationalprodukt (BNP) til forsvaret og blev vedtaget på NATO-topmødet i Wales i 2014 efter Ruslands annektering af Krim. I aftalen står der også, at lande, der endnu ikke har nået målet, skal bestræbe sig på at gøre det inden for 10 år.

Mens USA's forsvarsudgifter altid har ligget langt over NATOs benchmark, har mange europæiske lande ligget langt under.

På grund af øgede internationale spændinger og sikkerhedstrusler rundt omkring i verden forventes forsvarsudgifterne at fortsætte med at stige. I 2024 øgede Europas forsvarsindustri sin omsætning med 17 %, ifølge brancheorganisationen ASD. Denne tendens ser ud til at fortsætte på grund af den nuværende sikkerhedssituation. Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har mange NATO-lande øget deres militærudgifter markant. En nylig NATO-rapport viser, at 23 ud af 32 medlemslande forventes at nå målet på 2 % i år.

Tyskland har øget sine forsvarsudgifter markant og vil bruge 61,1 milliarder dollars i 2023 – en stigning på 48 % i forhold til 2022 og 14 % højere end før krigen. I 2024 forventes landets forsvarsbudget for første gang at nå NATO-målet på 2,12 % af BNP. Dette blev blandt andet gjort muligt af en særskilt fond på 100 milliarder euro. Men at opretholde dette niveau i fremtiden vil kræve yderligere budgetforhøjelser, da det ofte tager tid, før øgede forsvarsudgifter får en operationel effekt.

I takt med at Europas forsvar er blevet styrket, og militært udstyr er blevet moderniseret, har forsvarsvirksomhedernes aktier klaret sig godt. Det svenske firma SAAB, som er specialiseret i forsvar og sikkerhed, har tredoblet sin markedsværdi siden Ruslands invasion af Ukraine. Samtidig har øgede forsvarsudgifter i EU og usikkerhed om USA's handelspolitik fået nogle lande til at søge alternative leverandører.

SAAB tilbyder blandt andet et alternativ til det amerikanske F-35-kampfly med sin JAS Gripen, som kan være af interesse for lande som Portugal og Canada. Men konkurrencen er hård, og det er usikkert, hvilke virksomheder der vil sikre sig fremtidige ordrer. På trods af den voksende interesse for europæiske alternativer sætter nogle eksperter spørgsmålstegn ved, om SAAB's nuværende værdiansættelse er berettiget i forhold til konkurrenterne.

En anden stor europæisk forsvarsvirksomhed er Rheinmetall. I modsætning til SAAB har virksomheden en bredere produktportefølje og har været en af de største vindere af de øgede forsvarsudgifter med store ordrer fra den tyske regering. Rheinmetall arbejder også sammen med andre forsvarsvirksomheder om at udvikle den næste generation af kampvogne, styrke sin rolle i det europæiske landforsvar og fremhæve vigtigheden af regionalt samarbejde.

Selv om forsvarsindustrien sandsynligvis vil fortsætte med at vokse efter den nuværende konflikt i Ukraine, er der en risiko for, at markedet overvurderer sektorens langsigtede vækst og driver værdiansættelserne op. Det kan føre til øget volatilitet fremover, hvilket investorer bør være opmærksomme på.