Sølv – hvordan det aktuelle marked adskiller sig fra historien
Sølv er en råvare med en interessant historie. Gennem historien er det blevet brugt både som ædelmetal og som en vigtig industriel komponent. Sølv står ofte i skyggen af guld, men på det aktuelle marked er det mere relevant end nogensinde – af grunde, som vi undersøger i denne artikel.
Lidt baggrund
I 1970'erne lykkedes det to brødre fra USA, Nelson og William Hunt, at opkøbe en tredjedel af alt det sølv, der ikke var ejet af staten. Det førte til en kraftig prisstigning. Da de ikke længere havde kapital til at fortsætte med at købe fysisk sølv, vendte de sig mod futures-markedet, hvilket fik priserne til at stige yderligere. På to år steg sølvprisen fra 6 USD til 48 USD pr. ounce – en historisk bevægelse, som ikke kom til at vare ved. Da der blev indført nye regler, som begrænsede brødrenes mulighed for at købe flere terminskontrakter på grund af højere marginkrav, stoppede prisstigningen, og efterspørgslen faldt. Brødrene modtog såkaldte margin calls, hvilket betød, at de skulle dække deres tab. Efter at have investeret kraftigt i både fysisk sølv og terminskontrakter var de ikke i stand til at opfylde kravene, hvilket førte til deres konkurs. Sølvmarkedets kollaps den 18. januar 1980 er gået over i historien som "Silver Thursday", og derefter skulle der gå årtier, før priserne vendte tilbage til de oppustede niveauer – men af forskellige årsager.
Det næste store prisrally kom i 2011. Efter de kvantitative lempelser i USA i 2008 og 2010 blev dollaren svækket, og investorerne var bekymrede for, at trykning af penge ville føre til høj inflation. Det øgede efterspørgslen efter både guld og sølv som sikring mod inflation. Samtidig steg den industrielle efterspørgsel, især drevet af en voksende solcelleindustri i Kina. Desuden var udbuddet begrænset i forhold til den stigende efterspørgsel. Men ligesom i 1980'erne blev marginkravene øget, hvilket tvang mange investorer til at likvidere deres beholdninger, og prisen på sølv faldt kraftigt.
Det aktuelle marked
I dag er sølv endnu vigtigere for industrien, end det var i 2011. Det bruges i alt fra solid-state-batterier og solpaneler til medicinsk udstyr, og nu er robotteknologi ved at udvikle sig til en ny drivkraft for efterspørgslen. I takt med at automation bliver mere udbredt – fra selvkørende støvsugere til autonome minemaskiner – stiger behovet for avancerede batterier. Sølv, som er en nøglekomponent i solid state-teknologi, kan drage fordel af denne udvikling, hvilket gør ædelmetallets markedsdynamik mere relevant end nogensinde.
Sammenlignet med prisstigningerne på sølv i 1970'erne og 2011 står det aktuelle marked over for nye udfordringer. De globale lagerbeholdninger er faldet, samtidig med at strenge miljøregler forsinker nye mineprojekter. Kombineret med et begrænset udbud lægger den stigende efterspørgsel mere pres på det allerede begrænsede udbud. I modsætning til tidligere prisstigninger er det aktuelle sølvmarked drevet af strukturel efterspørgsel fra nøgleindustrier, hvilket yderligere forstærker presset på udbuddet.
Med et begrænset udbud og en voksende industriel efterspørgsel er sølv nu mere sårbart over for prisudsving end tidligere. En pludselig efterspørgsel efter store fysiske leverancer kan udløse en short squeeze og presse priserne op. Uden betydelige centrale reserver til at gribe ind og stabilisere markedet kan prisbevægelserne blive stadig mere uforudsigelige – hvilket skaber muligheder på både kort og lang sigt.
Risici
Investorer er udsat for risikoen for, at udstederen eller garanten muligvis ikke er i stand til at opfylde deres forpligtelser som følge af produktet og garantien – for eksempel i tilfælde af insolvens (insolvens/overdreven gældsætning) eller en officiel ordre af afviklingsforanstaltninger. Et sådant påbud fra en afviklingsmyndighed kan også udstedes forud for insolvensbehandlingen, hvis kautionisten er i krise. Et totalt tab af den investerede kapital er muligt. Som gældsinstrument er produktet ikke omfattet af nogen indskudsforsikring.
Det underliggende indeks’ valuta kan afvige fra produktvalutaen. I dette tilfælde vil værdien af certifikatet også afhænge af omregningskursen mellem den udenlandske valuta (for eksempel amerikanske dollars) og produktvalutaen (for eksempel danske kroner). Som følge heraf kan værdien af certifikatet (i DKK) svinge betydeligt over dets løbetid.
Økonomiske kriser, fremkomsten af markedskonkurrenter og økonomiske ændringer kan have en negativ indvirkning på prisen på det eller de underliggende aktiver og på prisen på tracker-certifikatet. Dette kan føre til et helt eller delvist tab af den investerede kapital. Der er ingen kapitalbeskyttelse.
Produktomkostninger og eventuelle finansieringsomkostninger reducerer produkternes værdi.