Den amerikanske dollars fremtid i et splittet valg

Blandt de faktorer, der tyder på, at Trump vil styrke dollaren, er en skattelettelse, som potentielt kan øge den økonomiske aktivitet og inflationen. Samtidig er told næsten blevet synonymt med Trump i denne valgkamp. En told er en protektionistisk skat, som betales af virksomheder, der importerer varer eller tjenesteydelser fra andre lande. Selv om målet er at beskytte landet mod konkurrence udefra, er det ofte forbundet med en forringelse af forbrugernes situation, fordi afgiften væltes over på slutbrugeren. Desuden risikerer toldsatserne, især dem som Trump har foreslået, at forårsage forstyrrelser i forsyningskæden på grund af deres aggressive karakter. Virksomhederne vil have svært ved at tilpasse sig taksterne og kan blive nødt til at finde nye leverandører for at forblive konkurrencedygtige.

Desuden betyder toldsatsernes aggressive karakter, at det er tåbeligt ikke at forvente modforanstaltninger fra andre lande. For eksempel indførte EU den 5. oktober i år told på kinesiske bilproducenter på grund af hård konkurrence og dumpede bilpriser. Mange fremtrædende bilproducenter i EU hævdede, at en told i sidste ende ville have en uønsket effekt, da Kina ville reagere ved at hæve tolden og forværre situationen for andre sektorer. Når man forsøger at forstå virkningerne af en told, bliver det derfor stadig vanskeligere, hvis alt andet ikke holdes konstant.

Måske kan Trumps sidste embedsperiode give et indblik i hans effekt på USD, da et af hans vigtigste punkter allerede dengang var toldsatser. Når man ser på tallene, blev den amerikanske dollar ikke styrket i Trumps embedsperiode, hvilket stemmer overens med de 40 år, hvor republikanske præsidenter i gennemsnit har oplevet det samme. Så hvorfor tror folk stadig, at det vil være tilfældet denne gang? Til en vis grad er forklaringen baseret på den aktuelle økonomiske situation og fremtiden for Federal Reserves rentenedsættelser. Hvis man antager, at toldsatserne øger inflationen på grund af en stigning i det generelle prisniveau, vil det få den amerikanske centralbank til at være mere forsigtig med at sænke renten og dermed skabe større efterspørgsel efter dollaren, hvilket vil få den til at stige. Det virker dog kun, hvis den amerikanske økonomi er stabil, da højere renter og inflation kan skade en svag økonomi.

På den anden side, hvis Harris skulle blive valgt, må man forvente, at hun vil beholde nogle toldsatser. Efter Trumps sidste præsidentperiode beholdt Biden-administrationen faktisk mange af de høje toldsatser, især dem, der blev indført over for Kina. Det tyder på, at told fortsat vil blive brugt, uanset hvem der bliver den næste præsident. Forskellen ligger i, hvordan denne told vil blive implementeret. Harris vil sandsynligvis anlægge en mere multilateral tilgang og samarbejde med USA's allierede om at lægge pres på Kina og forhandle handelsaftaler, der tager fat på bredere emner som arbejdsforhold og miljøhensyn.

De amerikanske præsidenters historie viser også, at den amerikanske dollar har en tendens til at stige mere i værdi under et demokratisk præsidentskab end under et republikansk præsidentskab. Dette mønster fortsætter måske ikke, hvis Harris vinder, på grund af en mindre aggressiv finanspolitisk ekspansion, der fører til lavere vækstforventninger og fortsat usikkerhed i finans- og skattepolitikken fra Biden-regeringen.

Et mere protektionistisk USA vil ikke gavne Europa. Ifølge de svenske og tyske centralbankchefer Erik Thedéen og Joachim Nagel er de toldsatser, som begge kandidater foreslår, bekymrende, da handelsinterventioner ikke er ønskværdige for de fleste lande, især ikke for eksportafhængige nationer som Sverige og Tyskland. Den endelige effekt af de foreslåede toldsatser kan dog ikke vurderes, før det vides, hvilke toldsatser der træder i kraft. Derfor bør det ikke udelukkes, at nogle toldsatser kan blive justeret eller fjernet som følge af modforanstaltninger. Hvis USD styrkes, som eksperterne tror, vil Europa desuden stå over for dyrere import, mens den naturlige efterspørgsel efter eksport kan falde på grund af toldsatsernes modsatte effekt.

Hvem der i sidste ende bliver USA's 47. præsident, ved vi først efter den 5. november, men selv da kan man først senere afgøre, hvilken politik der vil blive ført. Usikkerheden omkring den amerikanske økonomis fremtidige retning vil sandsynligvis indebære store muligheder for de investorer, der er klar til at gribe dem. Desuden kan vi være sikre på, at selv om toldsatser kan virke usynlige for den gennemsnitlige forbruger - da de betales af importøren - vil deres indvirkning ikke være det. Højere priser vil i sidste ende lægge byrden over på forbrugerne, som vil mærke det i deres pengepung.