Guld og olie: På et marked i hastig forandring

OPEC blev grundlagt i 1960'erne af fem lande (Saudi-Arabien, Iran, Irak, Kuwait og Venezuela) med det formål at stabilisere oliepriserne på verdensmarkedet. I årenes løb er der flere lande, der er kommet til eller har forladt organisationen, og den har i dag 12 medlemmer. Ifølge OPEC råder de over 80 procent af verdens olieressourcer, men står kun for 40 procent af verdens olieproduktion. I løbet af de seneste årtier har OPEC været involveret i flere oliepriskrige, men resultatet er sjældent faldet ud til deres fordel. En af svaghederne ved deres "kartel" er, at hvert medlem har frihed til at producere så meget, de vil, uden at blive straffet, hvilket nogle gange har medført til, at medlemmerne går imod organisationens retningslinjer. I 2014 øgede OPEC sin produktion for at modvirke USA's voksende markedsandel. Som følge heraf faldt oliepriserne fra 100 dollars pr. tønde til helt ned til 30 dollars pr. tønde, da udbuddet steg hurtigere end efterspørgslen. I sidste ende mislykkedes OPEC's strategi, idet USA forblev stærkt, eftersom teknologiske fremskridt inden for olieudvinding gjorde de amerikanske virksomheder i stand til at overleve på trods af lavere priser. OPEC blev til sidst enige om at reducere produktionen, da det stod klart, at yderligere fald ville skade deres egne medlemmer.

Men hvorfor skulle OPEC ønske at øge produktionsmængderne igen? Det enkle svar er, at mens OPEC fastholdt sin strategi, formåede USA stille og roligt at øge sin markedsandel. Ifølge Saudi-Arabien, som er et af OPEC's stiftende medlemmer, har landet tilstrækkeligt med alternative indtægtskilder til at kunne håndtere lavere oliepriser. For at undgå at sakke bagud planlægger OPEC derfor at øge udbuddet, hvilket vil føre til et overudbud på markedet og presse priserne yderligere ned.

På nationalt plan vil olieimporterende lande opnå større fordele end dem, der eksporterer. Forbedret teknologi inden for olieudvinding har gjort USA til nettoeksportør af olie siden 2023, hvilket gør landet sårbart over for faldende oliepriser. For OPEC er olie den absolut vigtigste indtægtskilde, og Saudi-Arabien er verdens største olieeksportør. Historisk set har OPEC haft mest at tabe ved at gå ind i en regulær priskrig med Vesten. Det udelukker dog ikke, at de kan øge produktionsmængderne for at teste markedets reaktion. Samtidig gennemførte Iran, som er OPEC-medlem, et missilangreb mod Israel, hvilket øgede spændingerne i Mellemøsten og skabte frygt for en optrapning af konflikten. På oliemarkedet kan en sådan eskalering føre til forsyningsafbrydelser, hvilket fik oliepriserne til at stige efter angrebet.

Hvad angår efterspørgsel, er Kina verdens største olieimportør, og landets nylige økonomiske problemer har givet anledning til bekymring for den fremtidige efterspørgsel. Kina har dog for nylig lanceret en stimuluspakke for at få økonomien på fode igen. Den positive markedsreaktion, hvor de kinesiske aktier har oplevet den bedste uge siden stimuluspakken i 2008, er et udtryk for optimisme over, at verdens største olieimportør fortsat vil opretholde et højt økonomisk aktivitetsniveau. Oliepriserne er dermed forblevet relativt stabile på trods af bekymringer om overudbud fra OPEC, eftersom forventningerne til efterspørgslen er steget. Fremtiden for oliepriserne er fortsat usikker, hvilket gør det vigtigt at følge OPEC's produktionsniveauer, varigheden af stimuluspakkerne fra Kinas centralbank og de eskalerende geopolitiske spændinger for at få indsigt i markedets retning.

Guld havde et stærkt år og nåede nye højder i september, hvor det blev handlet over både 50- og 200-dages glidende gennemsnit. Efterspørgslen er en nøglefaktor bag det seneste rally, da en svækket dollar, rentenedsættelser og inflationsbekymringer har øget interessen for guld. Det er vigtigt at huske, at guld er prissat i dollars, hvilket betyder, at en svækket dollar gør guld billigere. Udsigterne for dollaren er usikre, da investorerne er forsigtige med at handle med dollaren forud for det kommende præsidentvalg. Nogle kritikere mener dog, at det er ligegyldigt, hvem der bliver USA's 60. præsident, da det store budgetunderskud er for stort til at blive løst i en enkelt valgperiode.

Selvom beviserne ikke er helt entydige, mener man, at der historisk set har været et omvendt forhold mellem guld og renter, som man så det i forbindelse med de seneste rentenedsættelser fra både Fed og PBoC. Men renteforhøjelserne i de foregående år har ikke forhindret guld i at klare sig godt, hvilket viser, at sammenhængen ikke er absolut. Under rentestigningerne i 2022 forblev guldpriserne stabile, da andre faktorer, såsom geopolitiske spændinger og inflation, øgede efterspørgslen efter guld som en sikker investering. Det bliver klart, at de kræfter, der driver guldpriserne, er en kombination af forskellige markedsfaktorer snarere end en enkelt, isoleret faktor. For guldprisens fremtid kan stigende geopolitiske spændinger, kommende rentenedsættelser og en USD, som investorerne begynder at undgå forud for det 60. amerikanske præsidentvalg, skabe muligheder for både kort- og langsigtede investorer i guld.