Blokaden af Hormuz-strædet rammer verdens landbrug

Siden Iran lukkede Hormuzstrædet i slutningen af februar, er en stor del af verdens handel med gødning i praksis ophørt. Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater hører til blandt verdens førende eksportører af urea og ammoniak, og omkring en tredjedel af al gødning, der transporteres globalt, passerer gennem strædet (Financial Times, 14.03.2026). Der befinder sig i øjeblikket anslået en million ton gødning i Den Persiske Bugt, enten om bord på skibe eller klar til lastning, uden mulighed for at tegne krigsrisikoforsikring eller arrangere militæreskorte (Kpler, 14.03.2026). For verdens landmænd er tidspunktet særdeles uheldigt. Plantesæsonen på den nordlige halvkugle løber fra midten af februar til begyndelsen af maj, og leverancer, der udebliver i april, kan ikke erstattes i tide til at redde årets høst.

Gødning er en af landbrugets vigtigste indsatsfaktorer og udgør cirka 25 procent af de samlede produktionsomkostninger. Kvælstofgødning er særligt afgørende for høsten af basale afgrøder som hvede, majs og ris. Golfregionen dominerer dette marked af to strukturelle årsager: adgang til ekstremt billig naturgas, som er den vigtigste råvare til produktion af ammoniak og urea, samt årtier med kapitalinvesteringer, der har opbygget en enorm eksportkapacitet i regionen.

Blokaden har hurtigt fjernet denne kapacitet fra markedet. Prisen på urea er steget med mere end 40 procent siden krigens udbrud og ligger nu på over 700 dollar pr. ton, mod under 500 dollar før angrebene (Financial Times, 14.03.2026). Prisen på svovl, et biprodukt fra raffinering af olie og gas, som er nødvendigt til fremstilling af fosfatgødning, er omtrent fordoblet. Af de 2,1 millioner ton urea, der normalt eksporteres i løbet af en to-ugers periode, er cirka halvdelen forsvundet fra markedet, siden blokaden trådte i kraft (Financial Times, 14.03.2026).

Konsekvenserne breder sig nu gennem hele produktionskæden. I sidste uge lukkede Qatars store urea-fabrik, QAFCO, ned, efter at de tilstødende LNG-anlæg blev tvunget til at indstille driften. QAFCO har en kapacitet på 5,6 millioner ton om året (Financial Times, 14.03.2026). Indien har pålagt sine gødningsanlæg at reducere gasforbruget til 70 procent af det normale niveau. I Pakistan og Bangladesh har en lang række fabrikker helt indstillet produktionen. Kina, som er verdens største gødningsproducent og en af de få mulige kilder til erstatningsforsyninger, har reageret ved at skærpe eksportrestriktionerne for at prioritere det indenlandske landbrug (Bloomberg, 20.03.2026).

Sammenligningen med Ruslands invasion af Ukraine i 2022 ligger lige for, men eksperter advarer om, at situationen i 2026 risikerer at blive endnu mere alvorlig. Den afgørende forskel er, at russisk gødning aldrig forsvandt fra det globale marked i 2022, men i stedet blev omdirigeret via andre kanaler. I dag er der betydeligt færre alternative ruter for varer, der er strandet på den ene side af et lukket stræde.

Prisudviklingen illustrerer dette. I 2022 steg urea-prisen på sit højeste til 925 dollar pr. ton, og det tog måneder at nå dertil (Bloomberg, 20.03.2026). De nuværende niveauer på over 700 dollar er nået på tre uger. Priserne på kvælstofgødning forventes at fordobles, hvis konflikten trækker ud, mens priserne på fosfat kan stige med op til 50 procent (Morningstar, 18.03.2026). FAO anslår, at de globale priser på gødning kan ligge 15 til 20 procent over det normale niveau i hele første halvdel af 2026, hvis krisen fortsætter (FAO, 16.03.2026).

Effekterne af gødningskrisen ser forskellige ud afhængigt af afgrøden, og de forventede prisudviklinger peger delvist i forskellige retninger.

Majs er den afgrøde, der er mest følsom over for stigende priser på kvælstofgødning. I USA er majs den dominerende korn- og foderafgrøde, og den kræver mere kvælstof pr. hektar end de fleste andre basisafgrøder. Når udgifterne til gødning stiger, vælger nogle landmænd at reducere deres gødningsmængder eller skifte til afgrøder, der kræver mindre gødning. Det tyder på et mindre udbud af majs i en situation, hvor efterspørgslen fra dyrefoder- og etanolproduktionen fortsat er høj.

Sojabønner har en naturlig fordel i denne situation. I modsætning til majs og hvede kan sojabønner optage kvælstof direkte fra luften via deres rodsystem, hvilket gør dem mindre afhængige af købt gødning. Når majsdyrkningen falder, vælger nogle landmænd i stedet at erstatte denne afgrøde med sojabønner, hvilket på kort sigt kan dæmpe prisstigningen på sojabønner. Situationen kompliceres dog af, at Brasilien, der står for næsten 60 procent af verdens sojaeksport, importerer omkring halvdelen af sin gødning via Hormuzstrædet. Forstyrrelser i de brasilianske forsyningskæder kan stramme udbuddet af soja forud for dyrkningssæsonen på den sydlige halvkugle senere i 2026.

Hveden presses fra to sider. Højere brændstofpriser øger transportomkostningerne for korn, der transporteres fra store producentlande til regioner, der er afhængige af import. Den forringede adgang til gødning truer samtidig høsten i lande, der er afhængige af syntetisk kvælstof. Som nævnt i sidste uge befandt verden sig allerede i en skrøbelig situation med hensyn til hvede. Ruslands invasion af Ukraine i 2022 lammede skibsfarten på Sortehavet og fik futures-priserne på hvede i Chicago til at mere end fordobles i forhold til de nuværende niveauer, og Ukraine er siden da faldet fra en plads blandt verdens fem største hvedeproducenter til en niendeplads i 2024 (FAO, 2025). Den gødningskrise, der nu lægger sig oven på den eksisterende situation, udgør et yderligere udbudspres, som markedet endnu ikke fuldt ud har indregnet i priserne.

For investorer, der er interesserede i prisudviklingen på korn, tilbyder Vontobel et bredt udvalg af gearede produkter med hvede, majs og sojabønner som underliggende aktiver, hvilket giver mulighed for at indtage både lange og korte positioner ud fra ens egen markedsvurdering.

Trumps meddelelse mandag om at udsætte planlagte angreb på iransk energiinfrastruktur fik olieprisen til at falde med op til 14 procent og korn-futures til at falde. Markedet indregnerer, at en våbenhvile kan være mulig. Men en våbenhvile løser ikke gødningsproblemet. Det tager tid at genoptage produktionen og transporten efter et afbræk i denne størrelsesorden. Det kan tage uger at få nedlukkede fabrikker op at køre igen, og plantningsperioden venter ikke. Det handler ikke længere blot om et prischok, men om risikoen for et reelt produktionsudfald, hvis konsekvenser først slår igennem med flere måneders forsinkelse. Hvis blokaden fortsætter ind i april, vil importafhængige lande som Indien, Bangladesh og Pakistan stå over for reelle forsyningsproblemer midt i en aktiv dyrkningssæson, hvilket kan få konsekvenser, der risikerer at sprede sig videre til de globale kornmarkeder. En del af årets høstpotentiale er allerede gået tabt, uanset hvad der sker ved forhandlingsbordet.